Om Os

Herunder kan du læse historien om Den Gyldne Ko og hvem der står bag.

Den Gyldne Ko 2013

Korsør og motorvej E20 er blevet et spisested rigere: Den Gyldne Ko, som man efter behag kan kalde cafeteria, en bistro eller en restaurant. Man finder spisestedet ved motorvejstilslutning 43, på adressen Storebæltsvej 44. Skulle man mangle landkending, kan man se efter vindturbinen ved OK’s tankanlæg. Og lige før man når frem, dukker en stribe bannere op med lækre billeder af gode tilbud til sultne mennesker. Samt en gylden ko på et tag.

Her var før i tiden et cafeteria med bl.a. ribbenssandwiches. Herefter fulgte to forpagtninger under Tulip-konceptet. Det gik ikke så godt, kunderne udeblev, og bygningen, som OK ejer, stod tom en periode. Men i slutningen af 2013 åbnede så Den Gyldne Ko.

Oksekød af egen avl

Hovedbestanddelen i måltiderne er oksekød. Her skal det forstås som kød fra ungdyr, leveret fra lokale avlere, primært Maiken og Dannie selv, og det er stort set altid fersk kød. Meget sjældent frosset. Vi har et godt samarbjede med en slagter, som slagter, modner, opbevarer og opskærer kødet, og som hakker hver dag i de mængder, vi har brug for. Meget er Hereford, og vi har selv 21 moderdyr og 2 tyre, som leverer en årsproduktion på 20-21 kalve. Men lige nu forbruger vi kød fra to dyr om måneden, og vokser stadig. Så andre lokale kvægavlere hjælper. Vores kendetegn er oksekød, udtrykt i navnet og i koen på taget. Vores nabo, som lå her, før sælger flæskesandwiches, og vi betrager os som kolleger med hver vores kundegrupper. De er nok blandede, for en dag kan man have lyst til flæsk, en anden dag til oksekød.

Stor iværksættertrang

Den Gyldne Ko udtrykker den iværksættertrang, som præger ægteparret. Dannie er født 1971, Maiken året efter, og de har været sammen, siden de var henholdsvis 16 og 15 år. Historien er lang, men vi tager de sidste år først:
I 2012 købte ægteparret Torvets Ost & Smørrebrød i Korsør. Maiken, som er uddannet i et byggemarked og ellers har hjulpet i familiens foretagender, savnede kundekontakt og “kastede sig ud i det” med en måneds oplæring.

Året efter kom så Den Gyldne Ko til. Her kunne kødet fra parrets Herreford-besætning anvendes som supplement til at blive solgt (efter forudbestilling) fra forretningen på Torvet og en gårdbutik.

Jeg var på udkig efter et sted at sælge kødet, og svigerfar fortalte, at Tulip-cafeteriet var ledigt. Det lignede en drøm, som kunne realiseres. Jeg fortalte Maiken om det, hun sagde blankt nej, men ja efter en uge, og vi fik vores fælles projekt.

Ferie hver 10. uge

Begge arbejder, så det ville tage pusten fra de fleste, og de tager en uges ferie hver 10. uge, for der skal lades op. Men vi er ikke stressede, vi elsker at arbejde og vil gerne skabe nyt. Stressede bliver vi, når der er ikke noget at lave. De har en bred berøringsflade, inde i Korsør hilser folk konstant, og når vejret er til det, kører Dannie med åbent vindue i bilen. Så er det nemt at hilse. Der er en pointe med dette: På grund af parrets kendthed kommer mange lokale og spiser på Den Gyldne Ko og holder fester eller henter mad. Det vil næppe heller være vanskeligt at etablere festmad ud af huset. For noget skal der jo da også ske hele tiden. Men lidt flere både almindelige mennesker og chauffører, må gerne holde ind og spise. Invitationen er hermed givet videre.

Kød fra eget avl, smager meget bedre!

"Vi er en af de eneste, hvis ikke den eneste restaurant i Danmark, hvor maden kommer fra jord til bord. Det er vi utrolig stolte af."
Dannie Rasmussen
Ejer af Den Gyldne Ko

Vores værdier

Bæredygtig

Vi går meget op i bæredygtighed, hvor vi sortere affald m.m.

Top kvalitet

Næsten alle vores retter anvendes der oksekød fra kød fra eget avl. Det smager bare bedre.

Bedste service

Vi giver altid den bedste service, så du føler dig velkommen og har lyst til at komme igen.

Friske råvarer

Alle vores råvarer er friske, så det betyder du får den bedste madoplevelse.

International restaurant

Vores hjemmeside er internationalt, da vi har mange turister året rundt.

Hygiejne i top

4 år i streg har vi fået grøn smiley fra ministeriet for fødevarer, landbrug & fiskeri.